Fra: www.mortilsensitiv.dk
Vi har prøvet forskellige modeller for at få børnene til at hjælpe med dagligdags gøremål. Det har været med varierende succes. Nu prøver vi så på ny (og når jeg skriver vi, så mener jeg egentlig jeg!) Jeg har skrevet alle vores små og lidt større opgaver, som hører til i vores familie i et skema. Her er et par eksempler på opgaver: Hænge tøj op, dække på bordet, vaske op, lave madpakker, luge ukrudt, købe ind osv osv. Efterfølgende har jeg printet skemaet og klippet hver opgave ud (det er meningen, at de skal "lamineres", så vi kan genbruge dem uden at de bliver våde, krøllede mm.). Læs resten af indlægget her!
0 Kommentarer
Så er efterårsferien overstået, og vi er igen tilbage ved tasterne og planlægningen af fremtidige arrangementer for familierum.
Vi afholder cafemøder i Præstegården på følgende datoer: Onsdag den 30.10.2013, fra 19.30-21.30 Tirsdag den 12.11.2013, fra 19.30-21.30 Læs evt mere her Så sæt kryds i kalenderen og kom og vær med :-) Vi glæder os til og se dig! Mvh. Familierum Fra: inklusiononline.dk - nyhedsbrev
Alt det, vi skal, kan kvæle enhver lyst. For børn med særlige behov er det ikke bare lysten, der forsvinder. De er selv ved at blive kvalt og kan reagere meget voldsomt i krav-situationer. Læs mere her! Link til ugeskemarevolutionen.dk Fra sensitiv.dk
Når vi er overstimulerede, føler vi os typisk truede. Nervesystemet er midlertidigt ude af balance. Vores vejrtrækning er mere overfladisk og hjerterytmen er mere urolig. Vi tænker mindre klart og har sværere ved at styre følelserne og kontrollere os selv. I disse situationer kan vores indre tilstand fremkalde en vrede, som vi bagefter fortryder. Det kan også være, at vi i disse situationer mærke de intense og vrede følelser og bliver så urolige, at vi undertrykker signalet om egne grænser. Vrede som følge af overstimulation kan skabe en negativ spiral i forholdet til os selv og andre. Typiske faldgruber er, at vi udtrykker den for kraftigt udadtil, eller at vi undertrykker den og overhører vores grænser. Når vi undertrykker vreden, kan den vokse sig større indeni og blive sværere at slippe. Når den destruktive vrede får greb i os, vil den overstimulere nervesystemet indefra - uanset hvordan de ydre omstændigheder er, vil der være en ekstra byrde, som vi har brug for at slippe. Hvad kan vi gøre? Det er vigtigt at begynde i barndommen. At lære sensitive børn at forstå deres følelser og håndtere dem, vil give dem gode muligheder for at udvikle sig positivt og få de bedste sider frem i sig selv. Her skal voksne selv gå foran som positive rollemodeller, de særligt sensitive børn kan efterligne. Det kan indebære, at vi er nødt til bevidst at ændre på nogle af de mønstre, vi selv har lært fra forældre og andre betydningsfulde voksne i løbet af barndommen. I nuet kan vi blive mere bevidste om vores vrede, og lægge mærke til, hvordan vi forholder os til den. Vi kan se, hvilke situationer vreden ofte opstår i og erkende de problemer, den skaber for os selv og andre. Fremadrettet kan vi sætte os konkrete mål for de alternative strategier, vi vil bruge, når vi oplever vreden. Vi kan motivere os selv for at skabe disse forandringer, når vi holder os for øje, hvordan forandringen vil gavne os selv og andre. 3 gode råd 1. Skriv en liste med alternative strategier, du kan bruge, når du oplever destruktiv vrede, som du gerne vil give slip på og vende til noget positivt: F.eks. gå en tur, løse en opgave, som får dig "ned på jorden", venligt bede om at tale videre på et senere tidspunkt, når du er faldet mere til ro, finde ud af, hvilke følelser der er gemt bag vreden osv. Listen gør dig bedre forberedt til at tøjle dine følelser næste gang, du bliver udfordret af den destruktive vrede. 2. Har du forbilleder, som håndterer vrede på en konstruktiv og varm måde? Afsæt tid til at tænke over, hvad der kendetegner dem, og hvilke af deres adfærdsmønstre, du selv kan tage ved lære af og begynde at bruge i praksis. 3. Træn dig i at formulere grænser på en respektfuld, varm og klar måde, som ikke er fjendtlig. F.eks. kan du skrive sætninger og øve dig i at sige dem højt. Træningen kan hjælpe dig til at blive mere fortrolig med et nyt og positivt adfærdsmønster. Læs mere på sensitiv her Fra www.b.dk
Johan er fire år og har autisme. I en ny Berlingske-single med titlen »Johan er sådan en glad dreng« fortæller Johans mor om sorgen og frustrationen over at opdage hans handicap. Og om ubetinget kærlighed. Vi bringer to uddrag. |
Søg i arkivetArkiv
September 2014
Kategorier
Alle
|
OversigtFølg os på FacebookForeningsinfo:
Foreningen Familierum
Granskoven 37 2600 Glostrup T: 2298 9683 CVR: BANK: Danske Bank 9570 11858694 |
|