Familierum
  • Forside
  • Bliv medlem
    • Bliv medlem
  • Om Foreningen
    • Formål og Mål
    • Baggrund
    • Det siger vores medlemmer
    • Bestyrelsen
    • Frivillige
    • Særligt for fagpersonale
  • Arrangementer
  • SOCIALE HISTORIER

Er du en god mor?

8/5/2013

0 Kommentarer

 
Fra: Autismetanken - Nyhedsbrev.

Inden jeg blev mor til Alfred, havde jeg nogle forestillinger om, hvordan jeg skulle være en god mor. Mange af dem var baseret på, hvordan min egen mor havde været - både i forhold til hvad jeg ville gøre lige som hende, og hvad jeg ville gøre anderledes. I det store hele havde jeg forestillet mig, at jeg skulle gøre det ret meget som min mor. Hun har nemlig ofte fat i den lange ende. Heldigt, tænkte jeg - sådan at have en slags familiær facitliste at sammenligne med og spørge til råds.

Men - skæbnen ville det anderledes, for jeg er jo ikke blevet mor til en mig-klon, men i første omgang til Alfred (hjælp, en dreng!) og siden til August (endnu en dreng!). Selvom de selvfølgelig ligner mig, så er det bare grundlæggende anderledes at være mor til et autistisk barn. Kærligheden er ikke anderledes - eller er den? For på mange måder er det ikke så lige til med Alfred. Han er udfordrende. Han gør ikke bare lige, som jeg gerne vil have. (Det gør August nu heller ikke, men det er en anden historie.) Alfreds kærlighed er også anderledes end Augusts. Den er på samme tid umiddelbar og fuld af betingelser. Jeg føler mig ofte som den mest ustabile aktie i verden. Jeg svinger fra "den mest fantastiske mor i hele universet" til den han hader aller mest overhovedet nogensinde. Helt ærligt - ville du investere i mig?

Det er dog netop det umiddelbare, jeg holder så meget af - for Alfred lader ikke som om. Han er ikke falsk. Han er bare. Og så er det min vigtigste opgave at komme ham i møde. Det er mit ansvar at komme over til ham, træde ind i hans verden, når jeg er så heldig at få adgang. Og belønningen - hans søde, dejlige, kærlige væsen - er større end jeg havde forestillet mig, da jeg gik og tænkte over, hvordan det ville være at blive nogens mor.

Og hvad vil jeg så med alt det her? Jeg vil sige, at hvis du er mor til et autistisk barn, kan det være en hjælp at smide den almindelige målestok langt væk. Stoppe alle sammenligninger - i forhold til dig selv, i forhold til dit barn, i forhold til din hverdag sådan kort fortalt. For lige som man siger -  har du mødt et menneske med autisme, så har du mødt ét menneske med autisme - så gælder det også, at din hverdag, din familie og din rolle som mor ikke rigtigt kan sammenlignes med nogen andres. Så stop med at sammenligne dig - lige nu! Du skal heller ikke sammenligne dig med mig - det giver lige så lidt mening, også selvom vi begge har autistiske børn.

Jeg ser det som en stor frihed (når den værste angst har lagt sig) ikke at skulle sammenligne. Du ved selv, hvad der er stort i jeres liv. Måske er det, at dit barn spiser mere end to slags mad? Måske er det at han siger mor. Måske er det, at han tåler at få et knus - måske noget helt tredje, det ved kun du. Hvad er stort hos jer?

Det er med andre ord ikke den almindelige målestok, men din egen som du skal bruge. Fordelen er, at de helt små ting, bliver enorme. Oplevelser, som du ellers ville have taget for givet, bliver betydningsbærende - noget du gemmer i hjertet. For mig er det kæmpe stort, når Alfred og August leger sammen. At se dem finde på lege sammen - være venner... Det er noget, der i den grad får mit hjerte til at smelte - for balancen er så skrøbelig.

Selvom jeg ikke kan lave en ren opdragelses-genbrugs-ordning i forhold til min egen barndom, så er der noget, som jeg heldigvis kan bruge min mor til. Vi deler nemlig glæden - glæden ved Alfreds særlige væsen. Glæden ved hans udvikling, hans finurlige vaner, hans kærlighed.

Jeg ved, at rigtig mange af jer har læst Historien om en mor. Hvis du ikke har læst den, så finder du den lige her. Den er skrevet til alle jer seje mødre derude.

Og selvom jeg har sorte dage, hvor intet lykkes - så ved jeg, at jeg er en god mor for Alfred. Det siger min målestok nemlig.

0 Kommentarer

Din kommentar vil blive offentliggjort, når den er godkendt.


Efterlad et svar.

    Arrangementer

    Søg i arkivet

    Arkiv

    September 2014
    August 2014
    Juli 2014
    Marts 2014
    Januar 2014
    December 2013
    November 2013
    Oktober 2013
    September 2013
    August 2013
    Juni 2013


    Kategorier

    Alle
    Adhd
    Angst
    Arrangementer
    Artikel
    Aspergers
    Autisme
    Autismetanken
    Autist
    Behandling
    Bog
    Ccap
    Depressiv
    Differentiering
    Dimse
    Dukh
    Ekstrovert
    Evidensbaseret
    Folkebladet
    Forældresamarbejde
    Frivillig
    Generalforsamling
    Glostrup Skole
    Handleplan
    Heldagsskole
    Hjælp
    Høj Sensitiv
    Højt Begavet
    Indadvendt
    Inklusion
    Inklusion Online
    Inklusion-online
    Introvert
    Jul
    Koncentration
    Krav
    Lars Lolk
    Lars Lolk
    Lovgivning
    Lydbøger
    Messe
    Mor
    Mortilsensitiv.dk
    Netsundhedsplejerske
    Ocd
    Omtale
    Opdragelse
    Redskaber
    Referat
    Rettigheder
    Sansemotorik
    Sensitiv.dk
    Sensitiv Familie.dk
    Sensitiv-familie.dk
    Skole
    Sociale Historier
    Social Fokus
    Socialstyrelsen
    Strategi
    Stress
    Struktur
    Særlige Forudsætninger
    Særlig Sensitiv
    Temperament
    Test
    Tourettes
    Udadvendt
    Uddannelse
    Udfordret.dk
    Ugeskema
    Understimuleret
    Undervisning
    Uro
    Urolig
    Video
    Vrede
    Værktøjer
    Workshop
    Yoga

    RSS-feed

Oversigt

Bliv medlem
Om Foreningen
Arrangementer
Bliv Frivillig


Følg os på Facebook

Foreningsinfo:

Foreningen Familierum
Granskoven 37
2600 Glostrup
T: 2298 9683

CVR:
BANK: Danske Bank 9570 11858694

    Kontakt os

Send
  • Forside
  • Bliv medlem
    • Bliv medlem
  • Om Foreningen
    • Formål og Mål
    • Baggrund
    • Det siger vores medlemmer
    • Bestyrelsen
    • Frivillige
    • Særligt for fagpersonale
  • Arrangementer
  • SOCIALE HISTORIER